UFO på din skole?

29.10.2013
  • ""
Tandbørstetræning og forebyggelse på udvalgte Københavnske skoler

Tandplejen har siden 2009 haft ekstra fokus på forebyggelse gennem mange forskellige aktiviteter på 3 udvalgte skoler og tilhørende tandklinikker i Københavns Kommune.

De gode erfaringer herfra udbredes nu på flere udvalgte klinikker og skoler, så børn, unge og forældre vil opleve at Tandplejen sætter nye aktiviteter inden for forebyggelse i gang. Tandklinikkerne kalder vi UFO-klinikker, som står for ”Udvidet forebyggelse”.

På udvalgte klassetrin vil der blive tilbudt tandbørstetræning, forebyggende behandlinger (eks. pensling af tænder med fluorid), og deltagelse i arrangementer på skolen (eks. forældremøder).

De skoler, hvorpå nogle af aktiviteterne kommer til at foregå, er Tagensbo skole, Blågård skole, Peder Lykke skole, Sønderbro skole, Grøndalsvænget og Ellebjerg skole.