Tandbørstning

Hvordan børster jeg bedst tænderne?

Børst tænder 2 gange dagligt med tandpasta med fluorid.

Almindelig tandbørste

  • Børst i små cirkler på tænderne og lidt ind over tandkødet.
  • Børst tænderne på yderside, inderside og tyggeflader, samt så godt som muligt ind i tandmellemrummene.
  • Et barn kan først selv børste tænderne rene fra 10-årsalderen, indtil da skal der hjælpes af en voksen.
  • Ved besøgene på tandklinikken bliver det undersøgt, om der børstes rent, og man supplerer med råd og vejledning.

Elektrisk tandbørste

  • Hvis der børstes med elektrisk tandbørste, behøver man ikke at bevæge børsten i cirkler, men ellers skal man børste som med almindelig tandbørste.

OBS: på emballagen til elektriske tandbørster anbefaler fabrikanterne, at børn skal være fra 3 år. Dette er af sikkerhedshensyn da produkterne indeholder smådele der kan skade barnet.